FM Alexander gjorde sig meget umage med at forklare sine opdagelser og sin metode i flere tykke bøger, men hans store indsats lå i det han videregav med sine hænder og ord i samspil med sine elever. Han uddannede mange lærere som videregav hans viden på hver deres personlige måde, og min lærer, Ron Colyer, var elev til Alexanders egen elev og eftertræder, Walter Carrington.
Hvis du synes at følgende tekst er lidt kringlet og kompliceret, så er jeg enig. Men indholdet er en guldgrube, så giv ikke op. Find en anden vej end at læse hans bøger. Tag del af den levende tradition. Lærere er forskellige, men her i bloggen vil jeg gerne dele det jeg har forstået, lært, haft glæde af, og undret mig over.
Så her er to udsnit fra bogen “Bedre brug af sig selv” af F.M. Alexander – den eneste af hans bøger der er oversat til dansk.
– ”Der hersker en slags overtro, at hvis man får at vide, hvad man skal gøre, hvis det rette mål bliver udpeget for én, så er alt, hvad der behøves, for at gøre det rigtige, at den, der skal handle, har en vilje til og et ønske om at gøre det. Hvis man siger til en mand, at han skal rette sig op, så behøves der et ønske og en anstrengelse fra hans side, og så sker det”. ”Men en mand, der kan stå ordentligt, gør det. Hvis han kan, er viljesanstrengelser unødvendige, og hvis det ikke er tilfældet, nytter disse ikke”.
– “Midler er midler, mellemliggende betingelser, mellemled. Målet er den sidste handling man forestiller sig, midlerne er de handlinger, der skal udføres tidligere. For at nå et mål, må vi fjerne det fra vores bevidsthed, og koncentrere os om dét, vi skal gøre nu. Hvis serien af handlinger er bestemt af faste vaner, behøves der ikke mere end en impuls til at sætte den i gang. Men når målet afviger fra eller skal korrigere det sædvanlige, er det vigtigt at finde en handling, der er anderledes end den sædvanlige”. ”Disse forudgående handlinger er, selvom de er midler, også mål. Dog ikke isolerede mål, eftersom de danner en koordineret række af handlinger, der skal udføres i den rette rækkefølge, ”alle sammen, én efter én”.
F.M. Alexander og hans teknik er i høj grad relevant i vores tid og vores samfund, men man kan have brug for en lærer til at videregive guldkornene i en lettere fordøjelig form. Og frem for alt at prøve, eksperimentere, opdage selv, helst i samspil med en lærer, som en mere erfaren rejsefælle.
